Tørshampoo


Hvis du ønsker at skippe en hårvask eller to i ny og næ, bør du helt sikkert anskaffe dig en tørshampoo, hvis du ikke allerede har en. En tørshampoo er uden tvivl din bedste ven i nød, og kan redde en dårlig hårdag til enhver tid.

Hvad er en tørshampoo?

En tørshampoo giver dig muligheden for at springe en hårvask eller to over, hvilket i sidste ende resulterer i et sundere og mere velplejet hår, da håret hurtigt kan blive tørt og slidt af for mange unødvendige hårvaske, du bør nemlig kun vaske hår hver 3-4 dag. Derfor er tørshampoo noget enhver bør eje.

En tørshampoo er et pulveriseret produkt, som kommer i sprayform på flaske, der kan minde en smule om en hårlak. Den unikke formel fjerner overskydende olier, fedt og andet snavs fra hovedbunden, så dine lokker efterlades med en ren og frisk fornemmelse.

Stort udvalg af forskellige tørshampoo varianter

I dag findes der mange forskellige tørshampoo varianter, du finder tørshampoo med utallige dufte, tørshampoo der giver pleje og volumen, mens andre kun renser håret. Det kan næsten være lidt af en jungle at dykke rundt i, men det er det hele værd når man finder sit match.

Her på beauty.dk finder du helt sikkert en tørshampoo, som matcher dit hår. Er du til tørshampoo med en tropisk duft af hvide sandstrande og svajende palmer, kokos eller søde frugter? Så kan du helt sikkert finde en, som behager din næse. Du finder ligeledes forskellige størrelser fra 50 ml, så du kan tage tørshampooen med i tasken til en weekendtur, ligeledes finder du 150 ml, 180 ml, 200 ml, eller 300 ml, så løber du ikke lige tør på en dårlig hårdag. På beauty.dk finder du også et udvalg af tørshampoo, som er specielt udviklet til blond og brunt hår fra mærker som Batiste, Girlz Only, Aussie, Tigi, Beauty Formulas, Paul Mitchell, Milk_Shake og mange flere.

Hvordan bruger man en tørshampoo?

Selv den bedste tørshampoo kan være elendig, hvis den ikke bruges korrekt. Derfor er det vigtigt altid at bruge tørshampooen i tørt hår - Ikke vådt hår, fugtigt hår eller svedigt hår! Det vil ligeledes sige, at du ikke skal vente til håret er helt snavset eller fedtet, men bruge tørshampooen før, og komme det fedtede hår i forkøbet.

Hvad end du har langt hår, kort hår, tykt hår eller tyndt hår, så kan du med fordel dele håret op i små sektioner, og spraye din tørshampoo i lokkerne med en afstand på ca. 20 centimeter. Når du har påført din tørshampoo, så vent ca. to minutter inden du rusker op i håret eller børster det igennem. Værsgo - du er nu sikret endnu en god hårdag.