Tamponer


Hos beauty.dk finder du et stort udvalg af effektive og komfortable tamponer, med og uden indføringshylstre i forskellige størrelser. Det brede udvalg gør, at du nemt kan finde lige netop den model, som passer til dig og din menstruation.

For nogle kvinder kan det være en udfordring at indføre og fjerne en tampon, så de foretrækker at bruge hygiejnebind i deres menstruationsperiode. Andre vælger tamponer, fordi de synes, at de er mere rene og diskrete, samt praktiske at bruge. Ingen af delene er rigtige eller forkerte, det handler altsammen om præferencer.

Tamponer

Det var den amerikanske læge Earl Hass, som i 1929 opfandt tamponen, som vi idag kender med indføringshylster og snor. Hans kvindelige patienter blev generet af de hygiejnebind, som de brugte i deres menstruationsperiode. Navnet tampon stammer fra det franske sprog, og betyder prop, svamp eller tot.

Tampon guide, hvilken skal man vælge?

Tamponer er lavet i 100% bomuld. Du finder dem med og uden indføringshylster, som ofte er i pap eller plast. Der findes flere forskellige tamponer størrelser med forskellige sugeevner, du har derfor altid mulighed for at finde lige præcis den model, som matcher dit underliv og din menstruation. Vi forhandler mærker såsom Always, O.B, Ultrex, Tampax, Pretty, Carefree, Libresse samt mange andre.

Hvordan bruges en tampon?

Når du skal indføre en tampon, er det vigtigt at dine hænder er helt rene. Slap af i kroppen, hvis du er alt for anspændt, så er det tit sværere at få den op. Hvis du er nybegynder, kan det være en fordel at anvende en tampon med indføringshylster. Når hylstret er ført op i underlivet, skubber du forsigtigt tamponen op. Træk derefter forsigtigt hylstret ud igen.

Den lille snor som sidder fast på tamponen, skal hænge ud af underlivet. Det er den snor, som du skal hive fat i, når du skal have tamponen ud. Det er vigtigt, at det er behageligt for dig, og at tamponen ikke sidder forkert, og virker generende.

Hvis du synes, at det lyder mere indviklet end det er, kan det være en idé at åbne tamponen og se, hvordan den fungerer uden at sætte den op. Det kan kræve en smule øvelse at anvende en tampon, men hvis det ikke fungerer første gang, så prøv igen - det skal nok lykkes.