Selvbruner


Hvis din hud er en smule vinterbleg, og du i den grad trænger til en tur i solen, kan en selvbruner være en nem og hurtig løsning. En selvbruner er en nem og skånsom måde at opnå den smukke sommerglød hele året rundt uden at udsætte huden for de skadelige UV-stråler.

Stort udvalg af selvbruner produkter

Der findes rigtig mange forskellige selvbrunervarianter, og det kan godt være lidt af en jungle at finde rundt i, når man skal finde den helt rigtige. På beauty.dk finder du et udvalg af de bedste selvbrunere på markedet i både mousse konsistens, creme, spray og smarte engangsservietter fra mærker som Dove, St. Moriz, Bielenda, St. Tropez, Coca brown, Milk_Shake, Rimmel og Clinique.

Flere af de selvbrunere vi fører har allerede en farvet konsistens når den påføres på huden. Det gør det nemt og overskueligt, da man dermed kan hvor man allerede har smurt sig ind. Du finder ligeledes et udvalg af plejende og velduftende bodylotions med selvbruner i, der gradvis giver dig den gyldne naturlige sommerkulør. Denne type selvbruner kan være ideel at starte med, hvis du ikke har den helt store erfaring med selvbruner.

Selvbruner tips

Det kan faktisk være enormt svært at smøre sig selv ind i selvbruner. De fleste har prøvet at ende med pletter, skjolder eller streger over hele kroppen efter påføring af selvbruner. De fleste har ligeledes prøvet at få det knap så smarte ‘‘orange look’’ eller en al for mørk farve, som i bund og grund ikke er i nærheden af ens egen hudtone.

Men selvbruner er absolut ikke noget, du behøver frygte. For at kunne påføre selvbruner som en sand mester handler det om at finde den rette selvbruner, der passer til dig og at finde den helt rigtige teknik, når du skal smøres ind. Derudover er det vigtigt at starte med at forberede huden inden påføringen af selvbruner. Giv din krop en mild scrub når du er i bad, så du får fjernet det øverste lag af de døde hudceller, det vil resultere i at selvbruneren holder længere og lægger sig pænere. Påfør altid lange, jævne lag når du fordeler selvbruneren. Hellere flere tynde lag end et tykt lag, så har du nemlig mulighed for at bygge farven op ved flere påføringer. Det er ligeledes en god idé altid at følge brugsanvisningen på den valgte selvbruner.

Hvis du gerne vil undgå afslørende striber og pletter på hænderne, så finder du ligeledes et udvalg af latex-handsker og særlige selvbruner handsker, som hjælper dig med at give en fejlfri påføring af selvbruneren.

Så trænger din hud til lidt sommerglød? Tjek vores udvalg ud her på siden. Uanset hvilken hudtone du har, tør vi næsten love at du kan finde en selvbruner, som passer til dig her på beauty.dk.