Highlighter


En highlighter er uundværlig i enhver makeup pung. Den perfekte highlighter kan nemlig  fremhæve dine bedste features i ansigtet, skabe lys og en skinnende glød, som får de fleste til at kaste lange misundelige blikke efter dig. Her på beauty.dk finder du highlightere i både flydende og fast form. Uanset din alder og hudtype kan lidt ekstra shine i ansigtet få din hud til at stråle, på en kedelige mandag eller en festlig fredag.


Vi tilbyder de bedste highlightere fra mærker som Technic, Revolution, W7, Milani, Max Factor, Sleek Makeup, NYX, Wet ‘n Wild, MUA Makeup Academy, L’Oreal, GOSH samt highlighter fra Mac, Barry M, Elf og mange flere.


Highlighter guide

At lægge en perfekt highlighter er ikke raketvidenskab, det kræver ikke at du er uddannet makeup artist, eller at du har en fejlfri porcelænshud. Men det er ikke helt lige meget, hvor du lægger den.


En highlighter skal lægges alle de steder, hvor et naturligt lys rammer dit ansigt, så det fremhæver dine træk. Når du lægger den så sørg for at være meget præcis med placeringen, så du ikke ender med at lysne hele ansigtet op. Du kan eksempelvis lægge din highlighter i midten af panden, hvor lyset falder, på næseryggen, lige under dine øjenbryn, på amorbuen, på midten af hagen, i øjenkrogen og oven på dine kindben. Undgå at lægge din highlighter for tæt på øjenkrogen når du fører den op på kindbenene, den kan nemlig nemt sætte sig i fine linjer og rynker, hvilket vil resultere i at de vil fremtræde tydeligere.


Om du foretrækker en flydende highlighter, highlighter i pudderform eller highlighter stick finder du det her på siden til en overkommelig pris i flere forskellige farvenuancer. Du skal altid vælge den highlighter du synes, er nemmest at arbejde med, og som passer bedst til din hudtype. En flydende highlighter er for eksempel perfekt til dig, som har tør hud. Den er nem at blende, og giver dig en naturlig glow. Hvis din hud er meget fedtet, kan du med fordel målrette din søgning efter en highlighter i pudderform, så du ikke ender med et alt for skinnende look. En highlighter stick eller highlighter pen har en mere cremet konsistens, den er super nem at anvende, og du kan nemt blende eller duppe med fingrene eller en blød børste.


Gå på opdagelse i det store udvalg her på siden, og find den bedste highlighter, som passer til dig.