Hårvoks


Der findes utallige hårvoks på markedet, og det kan virkelig være en jungle, når du skal finde den, der passer bedst til dig og dit styling behov. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvad du ønsker produktet skal gøre for din frisure. Hårvoks bruges som både et styling produkt og et finish produkt, der styler og former din frisure.

I vores udvalg finder du mange populære hårvoks fra professionelle mærker som for eksempel IdHair, OSIS+, Syoss, Wella, Tigi, Paul Mitchell, Redken, Stuhr, L’Oreal, John Masters Organics og mange flere.

Hvorfor hårvoks?

Hårvoks indeholder ofte organiske produkter som bivoks og kaolin-ler, og det kan variere alt efter hårvoksen og kvaliteten. Hårvoks har en mere tyk og klistret konsistens, end for eksempel hårgelé. I bund og grund findes der seks forskellige typer voks til håret: clay wax, mud wax, cream wax, fiber wax, paste wax og pomade.

I vores udvalg finder du både vandfast hårvoks, hårvoks med farve, og mange andre varianter - og vi har helt sikkert en for dit hår.

Hvilken hårvoks skal jeg vælge?

Når du skal vælge den helt rigtige hårvoks, er det vigtigt, at du kender din hårtype. At vælge en hårvoks uden at kende sin hårtype, minder i bund og grund om at vælge sko uden at kende sin skostørrelse. Det er derfor en god idé, hvis du prøver dig lidt frem, du finder helt sikkert noget, du kan bruge her på siden.

Mud wax

En Mud Wax har som navnet antyder en mudder-agtig konsistens, som gør voksen utrolig nem at arbejde med. Produktet giver håret struktur og et godt hold, som er ideel at skabe et pjusket og rodet look med.

Clay wax

En Clay Wax har en tyk og ler-agtig konsistens, der giver håret et kraftigt hold og et mere mat look. Clay wax er ideel at bruge i kort hår.

Cream wax

Denne type voks har, som navnet antyder en cremeagtig konsistens, der giver et yderst glansfuldt og vådt look. Voksen fedter en smule, hvis du bruger for meget - så pas endelig på med dette.

Paste wax

Paste voks er for dig, som ønsker et let og glansfuldt look, med et medium hold. Voksen er nem at fordele og arbejde med, og kan egentlig bruges i langt de fleste hårtyper og længder.

Pomade

En Pomade voks minder i bund og grund om en cremevoks, dog har en Pomade ikke nær så meget hold, men tilfører stadig håret et glansfuldt og vådt look.

Fiber voks

En Fibervoks er en speciel voks med fibre i (præcis som navnet antyder). Voksen giver et mat og meget tørt look - en voks som er ekstra god til at give fylde og struktur i håret. Den kan anvendes i både kort og længere hår.

Find den bedste hårvoks

Nu hvor du har fået styr på de forskellige hårvoks varianter, kan du nemt finde ud af, hvilken en der matcher dit behov. Hvis du klikker på de forskellige hårvoks, kan du læse mere om de forskellige produkter.