Body Lotion & Olie


En god og fugtgivende body lotion eller bodyolie er vejen frem til en sund og smuk hud. Huden bliver konstant påvirket af vind og vejr til dagligt, og selvom vi for det meste har tøj på, kan huden stadigvæk godt blive påvirket, og har derfor ligesom ansigtet brug for daglig fugt og pleje til at holde sig i balance.

Det er altid en god idé at forkæle kroppen med en body lotion eller body olie efter badet, når huden er helt tør og ren. Uanset om det er sommer eller vinter, har huden nemlig brug for fugt hele året rundt. Derfor har vi her på beauty.dk samlet et stort udvalg af body lotions egnet til alle hudtyper. Uanset om du har pigmenteret hud, tør hud, sensitiv hud eller normal hud, tør vi næsten love, at du finder en lækker bodylotion eller en velduftende kropsolie, som du bare må eje!

Body lotion, hvad er det?

En bodylotion er en fugtighedscreme, der hjælper med at holde huden fugtet, så den føles glattere, blødere og mere smidig. Du kan bruge den overalt på kroppen, og de kommer i et utal af varianter, former, dufte og formler. En body olie derimod har en ultra tynd konsistens, som hurtigt trænger ind i huden, og er ideel for dig, som ønsker øjeblikkeligt fugt og pleje. De er typisk lavet af de lækreste naturlige olier, som er rige på gode vitaminer, fedtsyrer, mineraler og antioxidanter.

Her på beauty.dk finder du en jungle af fugtgivende body lotions og plejende kropsolier, og det er vigtigt at vælge den helt rette body lotion, som gavner din hud. Du kan derfor ude i venstre side målrette og præcisere din søgning efter, hvilken hudtype du mener, at du har, hvilken type konsistens du ønsker, at din bodylotion skal have samt de egenskaber, den skal besidde.

Body lotion og body olie uden parfume

Har du følsom og sensitiv hud, er det en god idé at søge efter en body lotion eller olie med naturlige ingredienser, som for eksempel ikke indeholder parfume. Her på siden finder du både økologiske, milde og plejende bodylotions og body olier fra mærker såsom Organic Shop, O’Herbal, DermaV10, REN, Neutral, La Roche-Posay, Urtekram, Nivea samt body lotion fra biotherm og mange mange flere.

Uanset om du er til olie eller body lotions, som er økologiske og naturlige, har anti-aging, opstrammende eller en beroligende effekt, finder du det helt sikkert her i vores sortiment. Så skynd dig hellere at få fingrene i dem inden de er udsolgt, de er kun ét klik væk.